I “Materialer I” flyttes blikket fra det færdige resultat til selve skabelsens scene, hvor værkstedets hjælpemidler ophøjes til absolutte hovedpersoner. Værket undersøger den visuelle kompleksitet i det, som normalt forbliver skjult: beskyttelsesplast, skyllevand og hvilende redskaber, og forvandler et arbejdshjørne til et landskab af teksturer og brydninger.
Den primære interesse ligger i studiet af gennemsigtighed og organiseret kaos. Plasten, med sine kantede folder og elektriske reflekser, skaber et netværk af planer, der fragmenterer lyset på næsten arkitektonisk vis og nærmer sig det abstrakte. I kontrast tilfører skålen med vand et roligt tyngdepunkt; et mikrokosmos, hvor pigmentrester i suspension indfanger sporene af den seneste maleriske gestus.
Dette værk er ikke blot en gengivelse af redskaber, men en refleksion over materialets potentiale. Det er stilheden, der går forud for eller følger efter maleakten, hvor lyset ophøjer det funktionelle og minder os om, at i kunstnerens atelier rummer hver overflade og hver refleks allerede essensen af det kommende værk.
