1966 debuterede han som autodidakt på Kunstnernes Efterårsudstilling. Fire år senere trådte han ind i et livslangt medlemskab af kunstnerkollektivet Gyrr, der hyldede gruppearbejdet og på sine udstillinger gerne tog udgangspunkt i et samfundsrelevant tema. Gruppen skabte en del furore i kunstkredse, da den lod sig hyre af blandt andet IKEA og Irma. Erik Rasmussen tegnede vinetiketter og illustrerede både bæreposer og dåser for sidstnævnte.
Erik Rasmussen fastholdt sin stil, der var inspireret af amerikansk popart, som den blev udfoldet af blandt andre Andy Warhol og Roy Lichtenstein.
Rasmussen farvesans var umiskendelig, og i ofte fragmenterede, collageagtige billeder med overraskende beskæringer var et af hans foretrukne motiver kvinderne – deres ben, sko, negle.
Erik Rasmussen som ung var en del af det kreative, ofte tørstige og højlydte folkefærd, der flokkedes på den dengang navnkundige Cafe Rex i Pilestræde i det indre København. Siden blev han mere lavmælt.
