Ronny Hård
Ronny Hård er født i 1950 i Svenske Stjärnsund, Dalarna. Vidtstrakte skove, søer og naturens stilhed har sat præg på hans skabelse af malerier. Ronny forsøger at formidle den eftertænksomme dybde som han oplever i sin lidenskab til den storslåede natur.
Mere om Ronny Hård
Maleriet opløstes mere og mere, indtil der kun var fragmenter tilbage af den verden, han oplevede. Universet og dets love, den ”kosmiske intelligens” blev mere drivkraften i maleriet.
Nu er han pensionist og vendt tilbage til det oprindelige bymiljø igen, hvor han skaber fiktive byer med lyset og mørket, der interagerer med biler, mennesker, byer, mystik og romantik – men nu med fortiden som inspirationskilde.
Der opstår en rød tråd gennem hele hans kunstneriske virke, nemlig tilstedeværelsen af lyset, som skaber liv i det ukendte sorte. Inspirationen af universets hemmeligheder er grundlaget for hans maleri – sammenfletningen af tid og rum.
Det landskab som betragteren ser i Ronnys malerier findes kun i hans indre sjæls verden, følelser med tidsløse fragmenter fra evighedens kredsløb. En naturlig del af altings eksistens af forgængeligheden, livet og døden. Der hviler en skæbnesvanger stemning i malerierne som giver plads til flere fortolkningsmuligheder.
Ronny Hård havde sin første separatudstilling i Arboga konsthall 1979, derefter har han udstillet over 100 gange. Ronny har fået flere store stipendier igennem årene.
Ronnys baggrund
Ronny Hård er født i 1950 i Svenske Stjärnsund, Dalarna. Vidtstrakte skove, søer og naturens stilhed har sat præg på hans skabelse af malerier. Ronny forsøger at formidle den eftertænksomme dybde som han oplever i sin lidenskab til den storslåede natur, samtidig følger han at han er en del af den kosmiske evighed og at alt hænger sammen og får en mening.
Ronny har været aktiv som udførende kunstner i 45 år. I 70’erne var han superrealist, ofte med nat-motiver fra forstæder og storbyen. I 80’erne begyndte maleriet at svinge over i mere surrealistiske undertoner med fortættet stemning. Han forlod maleriet fra storbyerne, og flyttede inspirationen ud på de øde vildmarker, med ensomhed og fordybelse i de konstant nærværende eksistentielle spørgsmål.