Glaskunst

Glaskunstens Historiske Kontekst

Glaskunst har været en del af menneskets kultur i tusinder af år. De tidligste kendte glasgenstande stammer fra Mesopotamien og Egypten omkring 3500 f.Kr., hvor glas blev brugt til smykker og små dekorative objekter. Disse tidlige glasværker var ofte lavet ved at forme smeltet glas omkring en kerne af ler eller sand.

I det romerske imperium, omkring det første århundrede f.Kr., blev glasblæsning opfundet, hvilket revolutionerede glaskunst. Glasblæsning gjorde det muligt at skabe tyndere og mere komplekse glasformer, hvilket førte til en øget produktion af glasvarer såsom skåle, vaser og drikkeglas. Romerne var også kendt for deres brug af glas i mosaikker og vinduer.

I middelalderen og renæssancen blev glaskunst videreudviklet i Europa, især i Venedig, hvor den berømte Murano-glasproduktion opstod. Murano-glaskunstnere blev kendt for deres tekniske færdigheder og innovative designs, og de holdt deres glasfremstillingsteknikker hemmelige i mange århundreder. Venedig blev et centrum for glaskunst, og Murano-glas er stadig højt anerkendt i dag.

Teknikker i Glaskunst

Der er mange forskellige teknikker der anvendes i glaskunst, hver med sine egne unikke egenskaber og udfordringer. Her er nogle af de mest almindelige teknikker:

Glasblæsning

Glasblæsning er en teknik, hvor smeltet glas formes ved at blæse luft ind i det gennem et rør. Dette skaber en boble af glas, som kan formes yderligere ved at rulle, strække og skære det. Glasblæsning kræver stor dygtighed og præcision, da glas skal holdes ved en høj temperatur for at forblive formbart, men det må ikke blive for varmt og flydende. Glasblæsning bruges til at skabe en bred vifte af genstande, fra enkle drikkeglas til komplekse skulpturer.

Glasfusing

Fusing, eller sammensmeltning, indebærer at arrangere stykker af glas på en flad overflade og derefter opvarme dem i en ovn, indtil de smelter sammen. Denne teknik bruges til at skabe flade glasstykker, som kan være dekorative eller funktionelle. Efter sammensmeltningen kan glasset formes yderligere ved at placere det i en form og opvarme det igen.

Støbt Glaskunst

Støbt glas er en teknik, hvor glas smeltes og hældes i en form for at skabe en bestemt form. Dette kan være en simpel blok eller en detaljeret skulptur. Støbt glas kræver nøjagtig kontrol over temperaturen og afkølingsprocessen for at undgå revner og spændinger i glasset.

Lampwork

Lampwork eller flamework, er en teknik hvor glasstænger opvarmes ved en flamme og formes med hænderne og værktøjer. Denne teknik bruges ofte til at skabe små dekorative objekter som perler og figurer. Lampwork kræver præcision og en stabil hånd for at manipulere det varme glas nøjagtigt.

Moderne Glaskunst og Kunstnere

Moderne glaskunstnere har udvidet grænserne for, hvad der er muligt med glas, ved at eksperimentere med nye teknikker og materialer. Her er nogle af de mest betydningsfulde moderne glaskunstnere:

Dale Chihuly

Dale Chihuly er en af de mest berømte moderne glaskunstnere. Hans arbejde er kendt for dets farverige og dramatiske former. Chihuly har revolutioneret glaskunst ved at skabe store, komplekse installationer, der ofte består af mange individuelle glasstykker samlet i imponerende kompositioner. Hans værker kan ses i museer og offentlige rum over hele verden, og hans unikke stil har haft en stor indflydelse på moderne glaskunst.

Lino Tagliapietra

Lino Tagliapietra er en italiensk glaskunstner, der har arbejdet med glas i over seks årtier. Han er kendt for sine tekniske færdigheder og smukke, elegante glasværker. Tagliapietra har været en vigtig figur i at bringe de traditionelle teknikker fra Murano til et internationalt publikum og har undervist mange andre glaskunstnere.

Karen Nyholm

Temaet fantasy & leg optræder især i skulpturel form. Som porcelænskatten i dobbeltskålen og som kitchede fantasy-øer, der får én til at tænke tilbage på glasgobler med vand og plastiksne, der drysser, når man ryster den. Med disse skulpturer trækker Karen Nyholm tråde tilbage til barndommens leg, og barnets farverige og pyntede æstetik. Porcelænsfigurerne eller de påsatte glasfigurer i stærke farver indgår som både et overraskende og forstyrrende element, der twister glassets stil og sætter fortællingen i fokus. En fortælling om den fantasi vi kom fra, men som her er sat ind i rammen af voksen æstetik. I dette univers skaber Karen Nyholm både referencer til popart, Disney og det postmodernes sammenkobling af forskellige historiciteter. Med talent for figurativ gravering og sandblæsning i glas, markerer Karen Nyholm sig også som billedkunstner, med værker der skaber paralleller til såvel Dea Trier Mørchs linoleumssnit af kvinder på en fødegang, og til billedikonet “Madonna med barnet”, symbolet på den hellige kvinde.
I andre værker optræder dødningehoveder som erstatning for blomster, et kontrastskabende virkemiddel om frugtbarhed og liv, der viser sin modpol og et humoristisk pust i et materiale, vi ofte forbinder med noget forfinet og pænt.
Med døden på tapetet skaber hendes værker en reference til barokkens tema om livets forgængelighed, skrøbelighed og forfald – en symbolik, der samtidig understreger netop glassets materialitet, hvor det forfinende kan være få sekunder fra ødelæggelse.
Kontraster og fortællinger optræder sådan i skulpturer, der både tiltrækker og udfordrer os med en utilsløret femininitet, fantasi og harmonisk formforståelse. Kitch og god smag mødes her i en dans, der sætter nye trin for figurativ glaskunst.
 

Ned Cantrell

Ned Cantrells fascination af sammenstødet mellem det uskyldigt spirende liv, og voldens og dødens hæslige ansigt, er dog ikke uden humor. Kunstneren kan således ikke skjule en egen diabolsk glæde, over på denne måde at punktere den naive uskyld, ligesom en nutidig læser af Dantes “Den guddommelige komedie” finder større behag i afsnittene om Helvede, end i skildringerne fra Paradiset. Det er simpelthen mere befordrende at læse om de usandsynligt opfindsomme torturmetoder i mørkets dyb, end om den salige englesang i det lyse himmerige. Humor er der nok af i Ned Cantrells værker. Den bobler overstrømmende ud af hans værker, og supplerer på denne måde det tankevækkende med det grotesk morsomme. Og det er vel at mærke en latter, der ikke bare siver langsomt ud i æteren som en punkteret varmluftsballon, men en latter, som rent faktisk sætter skub i indbildningskraften. Noget, der ikke mindst skyldes Ned Cantrells visuelle opfindsomhed. Tag nu bare “Glide” – en opstilling af otte bananskræller i en forrygende varieret overdådighed. De ligner små selvstændige væsener i elegante piruetter og det i en sådan grad, at vi helt glemmer, at de for det meste opfattes som irritationsmomenter, vi kan glide i og brække arme og ben på. En sådan interesse for oversete hverdagsobjekter, finder man i store dele af Ned Cantrells produktion, hvilket for en stund kan få en til at tænke på popkunsten. Det er imidlertid snarere Andy Warhols gengivelser af elektroniske stole og biluheld, end sammes glinsende versioner af suppedåser og colaflasker, som er relevante her. Når Ned Cantrell arbejder med hverdagsobjekter, sker der altid noget uforudset og ofte faretruende med dem. “Blow Up – Blowout” forestiller noget så lakonisk som fire parfume- eller shampooflakoner i klare lysende farver. Luften er imidlertid gået ud på en af dem, så de er sunket modløse sammen. Modløs er netop ordet, for flakonen er ikke bare et halvvejs tømt hverdagsobjekt. I Ned Cantrells bearbejdning får den noget menneskeligt over sig. Den slatne, sammensunkne form kommer til at symbolisere entropi, nederlag, impotens, tab af værdighed eller hvad man nu kan forestille sig af store eller små katastrofer. Og det er fordi Ned Cantrell deler barokkunstnerens fascination af døden, forgængeligheden og altings timelighed. Med sin på alle måder barokke fantasi, visuelle overskud og sorte koglende humor er Ned Cantrell en kunstner, der viser, hvad man også kan bruge glas til. Med hans fantasifulde værker har vi for længst overskredet kunsthåndværkets rammer og er kommet ind i skulpturens og installationens gebet. Og er samtidigt blevet både pirret og pirket til.

Bertil Vallien 

Bertil Vallien er en svensk glaskunstner, der er kendt for sine unikke støbte glasværker. Vallien arbejder ofte med sandstøbning, hvor han hælder smeltet glas i sandforme for at skabe skulpturer med komplekse teksturer og former. Hans værker er ofte mystiske og drømmende, og de har været udstillet i mange internationale udstillinger.

Glaskunst i Moderne Design og Arkitektur

Udover individuelle kunstværker spiller glaskunst også en vigtig rolle i moderne design og arkitektur. Glas bruges i bygninger og interiørdesign for at skabe lys og transparens, og kunstnere arbejder ofte sammen med arkitekter for at integrere kunstneriske glaselementer i bygninger.

Stained Glass

Farvet glas, eller stained glass, er en teknik, hvor stykker af farvet glas samles i mønstre eller billeder, ofte med blystrimler. Denne teknik er især kendt fra kirkevinduer, men moderne kunstnere bruger farvet glas i mange forskellige sammenhænge, fra boligindretning til offentlige kunstinstallationer.

Glasskulpturer

Moderne glaskunstnere skaber også store glasinstallationer og skulpturer, der ofte integreres i offentlige rum. Disse værker kan interagere med lys og miljøet på interessante måder, og de bidrager til at gøre offentlige rum mere attraktive og interessante.

Glaskunst er en bemærkelsesværdig kunstart, der kombinerer teknisk dygtighed med kreativitet. Fra de tidligste glasperler til moderne skulpturelle mesterværker har glaskunst en rig historie og en unik æstetisk appel. Med forskellige teknikker som glasblæsning, fusing, støbning og lampwork skaber kunstnere værker, der er både smukke og funktionelle. Moderne glaskunstnere som Dale Chihuly, Lino Tagliapietra og Bertil Vallien har fortsat med at skubbe grænserne for, hvad der er muligt med glas, og har gjort denne kunstform til en vigtig del af det moderne kunstlandskab. Glaskunstens fremtid ser lys ud, med fortsatte innovationer og en stadig voksende anerkendelse af dens skønhed og kompleksitet.