Mere om Kelim
Kelim, Kelim tæpper
En videnskab i videnskaben.
Der er lige så meget at fortælle om kelimtæpper, som der er at fortælle om tæpper med luv. Min bog ville blive mere end dobbelt så tyk, hvis jeg skulle skrive fyldestgørende om kelimtæpper. Men man skal kende og erkende sine begrænsninger, og mit kendskab til kelimtæpper er ikke så omfattende som mit kendskab til persiske tæpper med luv. Min familie og jeg har jævnligt stiftet bekendtskab med kelimtæpper i forbindelse med vores indkøbsrejser. Vi har også købt og solgt kelim tidligere, men først i 2012 har vi etableret en afdeling for kelimtæpper i vores forretning, og vi er dermed begyndt at beskæftige os aktivt med dem. Derfor er denne gren af tæppebranchen forholdsvis ny for os. Jeg vil anbefale, at man læser mere specialiseret om dem i bøger, som er skrevet af kelimspecialister. Nogle ting har kelimtæpperne dog til fælles med luvtæpperne. De fleste af dem bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer.
Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Endelig er der kopierne, som man skal være opmærksom på ligesom hos luvtæpperne. Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Denne teknik er beslægtet med gobelinteknikken. Skudtrådene indføres farvevis i den ønskede del af vævningens bredde. Mellem farvefelterne fremkommer de åbne spalter eller slidser, man ofte ser i kelim. De kan bevares åbne, men kan også syes sammen. I nogle varianter af kelimteknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen. På den måde undgår man, at der opstår slidser. Trådenderne kan være skjult i vævningen, der ser ens ud på begge sider, men de kan også hænge som løse tråde på bagsiden af tæppet. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelimmer. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelimmer fra Sanandaj (Senneh) samt de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim. Størstedelen af de iranske kelimmer bliver produceret omkring Senneh i Char-Har-Mahal-provinsen og Fars-provinsen i syd samt endelig i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran.
Især de større nomade-kelimmer ser man ofte syet sammen af to eller flere baner, som er vævet på smalle væve. De passer ikke altid perfekt sammen, men det er altså en del af charmen ved dem. Kelimtæpper i god kvalitet tåler mere slid, end de fleste forestiller sig. Der findes mange antikke eksemplarer på markedet, og hvis de er i perfekt stand eller nænsomt restaureret, kan de være meget kostbare. Nye eksemplarer i mindre god kvalitet kan man til gengæld somme tider købe så billigt, at man tror, der må være sket en fejl ved udregningen af prisen. Ligesom det er tilfældet med luvtæpperne, kan det betale sig at give lidt flere penge for til gengæld at få meget mere kvalitet.
Soumak-tæpperne er i familie med kelim.
De er dog fremstillet efter en anderledes væveteknik, som der findes indtil flere variationer af. De fleste soumak-tæpper fra Iran bliver produceret omkring Ardebil i nordvest eller omkring Sirdjan i sydøst.
Nimbaft
I nogle tilfælde ser man en kombination af knytning og vævning i samme tæppe. Det er de såkaldte Nim-baft-tæpper. ”Nim” betyder halv og ”baft” betyder knyttet. Der er altså områder på tæppets overflade, som er fladvævede, udført i kelim eller soumak-teknik, og områder som er knyttet med luv. De har en særlig reliefvirkning og er til tider meget dekorative og kunstfærdigt udført.
Nyt kelimkoncept
Nogle af mine gode venner fra Hamborg, familierne Borhani og Mohammadzadeh, som er iranske tæppehandlere, står bag et nyt koncept med kelimtæpper, Edelgrund. Sammen med et par iranske tæppedesignere har de opstartet produktion af moderne kelimtæpper i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran. Deres koncept er rodfæstet i de gamle traditioner, selv om udtrykket er helt moderne. De anvender markedets bedste råmaterialer, både når det gælder uld og farver. Disse kelim væves i smalle baner, som nomaderne har gjort det i århundreder. Herefter syes de sammen, og der kan produceres tæpper i alle tænkelige størrelser på denne måde. Der er tale om moderne design. Mønstrene er gamle, traditionelle mønstre. Det er sammensætningen af dem og farveholdningen, der er ny. De er meget dekorative og hører til i den mere kostbare ende af prisskalaen for nyproducerede kelimtæpper, men det har sin berettigelse
Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen ”Ægte tæpper knyttet med kærlighed”, skrevet af Martin Munkholm
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden:
KØB BOGEN HER
LÆS BOGEN HER
Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Du kan finde vores udvalg af Kelim tæpper ovenfor
