Mere om Baktiar
Shahrekord, Shahre-kord, Shahr-e Kord, Shahr Kord
Kurdernes By
En stor del af Bakhtiar-tæpperne bliver knyttet i og omkring byen Shahrecord af en befolkning, der tidligere levede en nomadetilværelse, men som i dag er blevet fastboende. Her knytter man med Senneh-knuder, og mønstrene er meget inspireret af Isfahan-tæppernes medaljoner og blomsterranker. De er dog ikke nær så fint knyttet. Knudetætheden er også her typisk 100.000-250.000 pr. m2.
Der bliver i dag knyttet Bakhtiar-tæpper med forskellige mønstre og i forskellige kvaliteter overalt i Char-Har-Mahal-provinsen, men der knyttes også tæpper med helt andre mønstre. Det kommer an på, hvilken baggrund de enkelte knyttere har, og om de knytter af traditionelle grunde, eller om de er mere kommercielt orienterede og knytter de tæpper, som sælges bedst netop nu.
Bakhtiar-tæpperne er letgenkendelige på tæppemarkedet. Fælles for dem er farveholdningen, der som oftest er i varme farver som rustrød, grøn, creme, gul, orange og douce blå. Farverne er for en stor dels vedkommende naturfarver. Mønstrene er ofte Khristi, ”havemønstret”, eller medaljoner og blomsterranker.
Typisk for Bakhtiar-tæpperne er også et mønster uden centreret medaljon, men med mange små medaljoner i rækker, fyldt ud med f.eks. hængepil, cypres, blomster og fugle. Ulden er ofte god, smidig og glansfuld. Kæde- og skudtråde er bomuld. Knytningen er Ghiordes og kun sjældent Senneh. Tætheden varierer mellem 150.000 og 500.000 knuder pr. m2.
Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen Char-Har-Mahal, Chahar-Mahal Bakhtiar, Baktiar, Bakhtiari, BachtiarChar-Har-Mahal- og Bakhtiar-området grænser mod vest til Luristan, mod nord til Hamadan og Arak, mod øst ligger byen Isfahan, og sydpå ligger Khashgai-området.
Her knytter nomader og fastboende landsbyfolk robuste og slidstærke tæpper. Nomaderne i området bruger vandretliggende væve, de fastboende bruger opretstående. Tæpperne fra de forskellige familier og i de forskellige byer har hver deres individuelle kendetegn. Nogle af disse kendetegn forsvinder desværre, fordi tæppefremstillingen gradvist bliver mere og mere standardiseret.
