Et maleri med en markant grad af irreverens. Hovedfiguren repræsenterer begyndelsen i den virkelige verden, fra det øjeblik man bliver synlig for andre.
Ud over et religiøst tema søger værket at give en form for karakter og/eller “åndelig udvikling”, måske på en sarkastisk måde. Det er “muligheden” for en ny begyndelse, hvor tronen, staven osv. er erstattet af mere legende og bogstaveligt talt søde elementer – en måde at fremstå fri for skyld og skabte bindinger.
Mælken i bægeret symboliserer opdragelse, renhed og uskyld.
Kaninen og æggene styrker idéen om “genfødsel” – et nyt liv og håb.
Irreverensen afspejles tydeligt i en vis hentydning til ufuldkommenhed eller krise i religiøse institutioner, og der antydes et behov for forandring. Derfor tales der om en ny begyndelse… en anderledes én. Dette afspejles symbolsk i billedet af “mitraen”.
