Materialer

Materialer

For at forenkle det hele lidt har vi valgt at koncentrere os om materialerne i selve luven på tæpperne, altså tæppernes overflade, det man ser og rører ved. Hvis man også tager tæppernes grundvæv med findes der mange forskellige kombinationer som der findes en opsamling på nederst på denne side.

Materialerne i de orientalske ægte tæpper er hovedsageligt uld, bomuld og silke. Men det er ikke ligegyldigt hvilken slags uld, bomuld eller silke tæppeknytterne anvender.

Uld fra fedthalefår

Den bedste uld kommer fra fedthalefårene.

I Iran har man i generationer fremavlet får for at få en uldkvalitet, der er særlig velegnet til tæppegarn. Fedthalefårene har på bagkroppen en ekstra hale, en fedthale, med et reservelager af fedt, som fåret kan tære på. Ulden er en blanding af ret grove, lange og glansfulde dækhår og en kort, blød og fin bunduld. Dækhårene giver slidstyrke og glans, og bundulden gør garnet nemmere at spinde.

Kurkuld (korkuld) fra unge får

Særlig fin uld kaldes for kurkuld. Den er fra unge får, 8-14 mdr. gamle, og er kun af ulden fra fårets hals. Man hører ofte i handelen udtryk som Qum-kurk, Keshan-kurk eller Isfahan-kurk. Desværre bliver udtrykket kurkuld ofte misbrugt. Det siger sig selv, at det er et materiale, som kun findes i begrænsede mængder. Kurkulden er lige så dyr som natursilke i en god kvalitet, og et tæppe knyttet af kurkuld vil altid være temmelig kostbart. Sådan et tæppe finder man næppe til reduceret pris på et ophørsudsalg!

Klimaet har stor betydning for uldkvaliteten. De bedste kvaliteter finder man i Kurdistan og det nordvestlige Iran samt Chahar-Mahal-provinsen og i Khorasan i den nordøstlige del af Iran. Også føden har stor betydning. Får, der græsser i højtliggende bjergegne, hvor der er koldt, får en kraftig og mere smidig uld end får, der græsser i lavereliggende dale.

Iran har i lange perioder været næsten selvforsynende med uld til fremstilling af tæpper. Men da produktionen steg op gennem 1980’erne, måtte man importere uld andre steder fra, og det sker stadig, blandt andet fra New Zealand. Desværre anvender man i dag også uld til tæppefremstilling, som ikke er velegnet til formålet. Det sker typisk til de billigste kvaliteter.

Vask og sortering

Inden klipningen er det en fordel at vaske fårene, hvis der er mulighed for det. For det første letter det klipningen, og for det andet vaskes ulden fri for det værste snavs.

Når fåret er klippet, skal ulden vaskes igen. Herefter sorteres den i forskellige kvaliteter. På de store uldspinderier sorterer man i fem kvalitetskategorier.

Herefter bundtes ulden og hænges til tørre i solen. På de store uldspinderier blæses ulden tør.

Dernæst bliver ulden kartet og spundet. I dag foregår spindingen af ulden i vidt omfang på maskine, men man ser dog stadig mange steder, at det sker på en spinderok eller i hånden med en pilli.

Bomuld – godt til bunden

Bomuld producerer Iran selv meget af. De moderne bomuldsspinderier ligger tæt på de steder, hvor bomulden bliver dyrket i egnene omkring Isfahan, Keshan, Nain, Yazd, Gazwin og Tabriz.

Bomuld er et godt materiale til både kæde- og skudtråde. Det giver en fast og jævn bagside, så tæppet kan ligge på gulvet, uden at det buler. I dag bliver de fleste tæpper knyttet på bomuldsbund, men bomulden er forholdsvis ny i branchen. Kigger man på tæpper, som er fremstillet i midten af 1800-tallet eller tidligere, er langt de fleste knyttet på uld eller silkebund.

Kunststof i bomulden

Nogle steder, som eksempelvis i Bidjar og Tabriz, er der store udsving i temperatur og luftfugtighed. Det kan være problematisk for tæppeknytterne, da det kan forårsage, at grundvævet brister på væven. Når det sker, er det et mareridt for knytteren, som så må kassere det arbejde, der er udført. For at undgå at det sker, blander man en smule kunststof i bomulden til kædetrådene. Det gør trådene stærkere, men kan i nogle tilfælde betyde, at det bliver mere besværligt at rette fejl, som f.eks. når et tæppe ikke ligger glat på gulvet, eller hvis tæppet bliver skævt. Det er min erfaring, at langt de fleste af den slags udfordringer er til at løse, og derfor ser jeg det ikke som noget problem.

Silke – når det skal være meget tæt

I mange af de tæpper, der knyttes i dag, er anvendt silke. I de persiske tæpper bruges i de fleste tilfælde natursilke.

Iranerne har tidligere produceret meget silke selv i området nær Det Kaspiske Hav, hvor der er subtropisk klima, ideelt til silkefremstilling. I dag importeres størstedelen af silken til tæppeproduktion fra Kina. 

Silken ses ofte brugt som highlights i luven sammen med uld for at fremhæve et mønster. På nogle finere tæpper er kædetrådene af silke. De fineste og mest kostbare tæpper er typisk knyttet på et grundvæv af silke, for med den fine kæde- og skudtråd kan tæppet knyttes meget tæt med mere end 1.000.000 knuder pr. m².

Særligt fint er det, når tæppets luv også er af silke. Så er der tale om helsilketæpper. De findes lige som uldtæpperne i mange forskellige kvaliteter, men silketæpperne har altid en særlig glans, og forskellen på tæppets lyse og mørke side kan være meget stor. Et silketæppe kan sagtens holde til at ligge på gulvet, men er ikke lige så robust som et godt uldtæppe.

Desværre ser man i dag tæpper fra Iran, hvor der er anvendt kunstsilke. Det er ofte forædlet bomuld, men i nogle tilfælde også syntetiske materialer. Det er ofte som highlights med små mønsterdetaljer i luven. Det findes typisk i de tæpper, som sælges til forholdsvis billige priser.

Syntetiske farver

Syntetiske farver blev taget i brug i Iran sidst i 1800-tallet, men starten må betegnes som et sort kapitel i tæppernes historie. De første syntetiske farver var anilinfarver, de var dårlige og bestemt ikke velegnede til farvning af tæppegarner. Men da indfarvningen med naturfarver er meget tidskrævende, er det ikke svært at forstå, at man faldt for fristelsen til at bruge anilinfarver. De gjorde indfarvningen lettere og meget hurtigere, og så var de endda billigere.

Resultatet blev da også, at farverne i tæpperne smittede af og løb ud i vask. Dertil kom, at de falmede meget hurtigt. Derfor falmede de persiske tæppers ellers så gode ry drastisk. For at redde både kvalitet og renommé blev importen af anilinfarver forbudt i 1900, og samtidig blev det forbudt at bruge dem i tæppeproduktionen.

Det fortælles, at man gik så vidt, at man beordrede højre hånd hugget af en tæppeknytter, der anvendte anilinfarver.

Min mor fik over et glas te i basaren fortalt af en god ven, tæppehandler i 4. generation, at hans bedstefar havde overværet, at en stor ladning tæpper, klar til eksport, men farvet med anilinfarver, blev overhældt med benzin og brændt af på torvet. Det skete to gange, og så var problemet på vej til at blive løst.

Man gik derefter tilbage til naturfarverne, og først adskillige årtier senere blev den kemiske farveindustri så dygtig, at man turde bruge syntetiske farver til tæppegarn. I dag bruger man også anilinfarver til tæppegarn, men det er til tæpper i den billige ende af prisskalaen.

Kromfarvestoffet, også kaldet alizarin, er det syntetiske farvestof, der ligger tættest på naturfarverne i farveægthed og kvalitet. Det er også det farvestof, man bruger til at supplere naturens egne stoffer med. Kromfarvestoffet er tæt på naturfarverne i kvalitet. Forskellen er, at kromfarverne ikke er så bløde at se på og derfor virker lidt hårdere i udtrykket, men med alderen får de den patina, der gør dem så smukke. Kromfarver bruges i dag i tæpper i den lidt dyrere ende af prisskalaen.

Farver – natur, kemi og symboler

Farvestoffer og indfarvning af garner er en videnskab for sig, både når det handler om naturfarver og om syntetiske farver. Med min erfaring i branchen kan jeg i de fleste tilfælde se på et tæppe, om det er farvet med naturfarver eller syntetiske farver. Jeg har også en fornemmelse af farvernes kvalitet, men jeg er ikke specialist i farvestoffer. For mig handler det om, hvordan farverne taler til mig. For at være 100 procent sikker på, hvad man har med at gøre, må der en kemisk analyse til, medmindre man – som jeg gør i langt de fleste tilfælde – køber sine tæpper hos folk, man har fuld tillid til.

Vil man i dybden med farvelære i forbindelse med ægte tæpper, må man søge oplysninger hos virkelige farvespecialister. Jeg vil nøjes med en gennemgang, som dels bygger på mine egne oplevelser, erfaringer og samtaler med tæppehåndværkerne, dels er inspireret af, hvad min mor skrev om farvestoffer i bogen ”Ægte tæpper i nutidens Iran”, udgivet af Forlaget Ventus i 1997.

Naturfarverne

Naturfarver bygger på plante, animalske og mineralske stoffer.

Plantefarvestoffer udvindes bl.a. af blomster, bær, rødder, blade og nøddeskaller.

Animalske farvestoffer udvindes bl.a. af kochenilleskjoldlusen, kermesskjoldlusen, purpursneglen og af urin, okseblod og myresyre.

Mineralske farvestoffer udvindes bl.a. af alun, alkali, grafit, jernvitriol, kalk, salt og potaske.

Den blå farve udvindes især af indigoplanten.

Røde farver udvindes bl.a. af krappplantens tørrede rod, som bliver malet fint, og kochenilleskjoldlusen samt kermesskjoldlusen.

Til den gule farve bruges bl.a. vinblade, granatæbleskal, safran (støvfang fra safrankrokus) og blade fra resedaplanten.

Sorte, grå og brune farver fremkommer ofte naturligt i ulden fra grå, brune og sorte får. Brune farver fremstilles også af valnøddeskaller og af jord, men da jord indeholder stoffet jernvitriol, kan farven forsvinde med tiden – så at sige ruste væk sammen med ulden. Det bruges derfor sjældent i dag.

Den grønne farve er en blandingsfarve af gult og blåt.

Derudover findes naturligvis utallige variationer, alt efter hvor lyse og mørke nuancerne skal være.

Indfarvning med naturfarver er en langsommelig proces, f.eks. kan en indfarvning med indigo tage 15 dage eller mere.

Inden man går i gang med selve indfarvningen, skal garnet renses godt for overflødigt fedt i varmt vand tilsat soda og sæbe. Derefter kommer det i alunbad i ca. 12 timer, hvorefter det får et opkog og bliver liggende i karret, til det er afkølet. Efter disse forberedelser begynder indfarvningen.

Symbolværdi og hemmeligheder

Selve farveprocesserne betragtes som familiehemmeligheder, der går i arv i familien. En farvemester er en højt respekteret mand.

Farverne er ikke kun smukke, men har også symbolske værdier. F.eks. siger man, at den røde farve symboliserer glæde og lykke.

Den blå er himlens farve og symbolet på kongeværdighed.

Gul er symbolet på fornemhed og adel.

Grøn er en hellig farve, det er også livets farve, og betyder udødelighed. Den ses ikke så ofte som hovedfarve i tæpper, mest i bedetæpper.

Et farveskift, også kaldet ”abrash” (det persiske ord for sky), kan forekomme, når garnet bliver farvet ad flere omgange. Det er en kunst at ramme den samme nuance igen.

For nomadernes vedkommende kan det især være svært. De indfarver i små mængder, fordi de ikke kan have de meget store farvekar med på vandring. Et eller flere farveskift i tæppet kan være yderst charmerende i et nomade- eller landsbytæppe. I de nye, finere værkstedstæpper kan et meget iøjnefaldende farveskift nemt få prisen til at dale væsentligt.

Om anvendelsen af de forskellige farvestoffer er det svært at generalisere, men et er sikkert: Naturfarver er ikke på vej ud af tæppeproduktionen, men tværtimod stærkt på vej ind igen, i hvert fald i Iran. Det gælder også de steder, hvor man før kun har anvendt syntetiske farver.

Der findes altså mange muligheder når man skal vælge materialer og hvilken kvalitet de skal have. Det valg har stor indflydelse på tæppernes kvalitet og på om de holder sig smukke til glæde for de kommende generationer.

Opsamling på materialekombinationer:

Uld på bomuld er den kombination man ser oftest i dag men der findes også materialekombinationer som uld på uld, uld og silke på bomuld, silke på silke, silke på bomuld. Hvis man går et skridt videre i materialernes verden støder man på materialer som viskose, nylon og andre kunststoffer men det er materialer som findes så sjældent i de tæpper vi tilbyder i Belle at det ikke er værd at bruge energi på her.

Nøje udvalgte kunstnere

I Belle Art Gallery gør vi os umage, når vi udvælger kunstnerne og deres kunstværker. Vi tilbyder et års bytteret til fuld pris på malerier, skulpturer, litografier og andre unikke kunstværker købt hos Belle. Det tvinger os til at være kritiske og vælge vores kunstnere og deres kunstværker nøje ud.

Læs mere

Online salg af malerier, fotokunst, litografier og skulpturer

I Belle Art Gallery har vi altid et stort udvalg på mere en 1.000 unikke kunstværker i mange forskellige genre og prislag. Her finder du malerier, fotokunst, litografier, skulpturer og kunsthåndværk fra kendte, dygtige kunstnere.

Læs mere

Kunst og tæpper til ekstra gode priser

I Belle Art Gallery har vi truffet beslutning om ikke at hæfte urealistiske høje priser på malerier og tæpper, for så at give store rabatter. I Belle bruger vi ikke urealistiske førpriser men aktuelle nupriser.

Priserne på vores malerier, litografier og skulpturer samt tæpper er som udgangspunkt faste. Dette betyder ikke, at der aldrig kan være nogle til salg med reducerede priser. 

Læs mere