Kashkuli

Mere om Kashkuli

Firouz-Abad, Firooz Abad, Firuzabad Kashkuli, Kaskuli

Mine forældre har besøgt byen Firouz-Abad i Kashkuli-området. Her mødtes de med Mr. Heidari, som tog dem med ud til sin søster, en kendt og dygtig knytter i området. Hun var på daværende tidspunkt i gang med et Kashkuli-tæppe, der skulle blive ca. 1,50 x 2,40 m, når det var færdigt. Hun knyttede med den persiske knude (Senneh-knuden) på en vandretliggende væv og uden brug af værktøj, brugte kun en lille lommekniv til at skære tråden over med. Ulden til luven var meget fint spundet, og hun anvendte kun naturfarver ved indfarvningen. Det var et tæt og fint knyttet tæppe. Knudetætheden var på lidt over 600.000 pr. m2.

Hun lavede også en smuk, flerfarvet kantsyning, der blev vævet sammen med tæppet. Garnet lå på begge sider af væven. Mønstret var kompliceret uden mange ensfarvede flader, men med mange små stiliserede dyr og blomster samt medaljon. De kunne ikke se noget mønsterark ved væven. Derfor spurgte min mor: “Hvor har du mønstret henne?” Hertil svarede kvinden: “Det er vores gamle familiemønster. Det kan jeg huske, og så knytter jeg det, jeg føler i mit hjerte”. Hun var en dygtig og meget stolt knytter. Min mor sagde, da hun fortalte om besøget, at hun blev imponeret, glad og helt varm om hjertet. Derefter tog mine forældre med hjem til Mr. Heidari for at se på flere Kashkuli-tæpper. Hans datter, en ung pige på 20-22 år, kom lidt genert ind og hilste på dem. Hun ville gerne vise dem et tæppe, som hun netop var blevet færdig med.

Mønstret var også med stiliseret medaljon samt dyre- og blomstermotiver og ca. 500.000 knuder pr. m2. Hun fortalte, at hun også brugte den vandretliggende væv, fordi tæppet er nemmere at banke ensartet på denne vævtype og ikke så nemt bliver skævt i borten. På den måde fik vi slået fast, at der stadig i den yngre generation findes mennesker, som nærer stor kærlighed til tæppeknyttekunsten. Og selv om det ikke skulle blive et levebrød for Mr. Heidaris datter, som læste til læge, var det dejligt ved selvsyn at konstatere, at den unge generation holder de gamle traditioner i hævd, stadig bruger håndspundet uld fra egne får og selv farver med naturfarver.

Kilde:

Dette er et uddrag fra bogen” Ægte tæpper knyttet med kærlighed”, skrevet af Martin Munkholm.

Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: 

KØB BOGEN HER

LÆS BOGEN HER

Bogen er udgivet af Muusmann forlag.

Ovenfor kan du finde vores udvalg af Kashkuli tæpper.

Læs om Shiraz og Kashgai her:

Byen Shiraz og Kashgai-området Shiraz, Shiras

Byen Shiraz er hovedstad i provinsen Fars. Det er en af de smukkeste byer i Iran. Min familie og jeg selv har besøgt byen mange gange. På vejen ind til byen kører vi langs en palmeallé og endeløse rækker af roser, der blomstrer. Man kan blive helt bedøvet af en berusende duft fra citrontræerne, der blomstrer i maj.

Shiraz bliver også kaldt ”rosenbyen” og ”digternes by”. Her fødtes to af Persiens berømte poeter, Saadi (1210-1291) og Hafis (1325-1389). I byen Shiraz knyttes ikke mange tæpper, men den er opsamlingsby for hele omegnen. Tæpper, der benævnes Shiraz i handelen i dag, er ret løse i knytningen med 90.000-150.000 knuder pr. m2. Ulden er ofte blank og glansfuld. Det kan være yderst charmerende tæpper i den lave ende af prisskalaen. De gode og fine kvaliteter kan dog være ret kostbare. De betegnes oftest som Kashgai-tæpper eller Kashkuli. I dette område bruges der ofte naturfarver, men de syntetiske farver har også fundet vej hertil. Mønstrene er oftest heksagoner og stiliserede dyre- og blomstermotiver. Typisk for disse nomadetæpper er, at mange af dem har tofarvede kantsyninger. I nogle tæpper her fra området ses også ofte motiver fra Persepolis. Det kan være de karakteristiske søjler med heste- eller tyrehoved eller nogle af motiverne, som indgår i dekorationerne på væggene i det gamle palads. Persepolis blev ødelagt af Alexander den Store 330 år f.Kr. I omegnen lever stadig den dag i dag en del nomadestammer. På vej sydpå til Firouz-Abad kan man støde på nomader fra Turki-stammerne. De taler tyrkisk dialekt, fordi de oprindeligt kommer fra Tyrkiet, som de udvandrede fra i det 13.-14. århundrede.

De ønsker ikke at blive fastboende, de elsker deres frie liv. De driver deres fåreflokke nordpå i april og maj, inden det bliver for varmt, og sydpå igen til oktober. Fårene klippes to gange om året, og ulden håndspindes af kvinderne til tæppegarn.

Kashgai, Gashkai, Qashqai, Gaschgai, Ghashgai, Kashkai

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nogle af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).