Tæppeproducerende lande i Orienten
Herunder kan du se en gennemgang af de vigtigste tæppeproducerendelande i Orienten og få en ide om deres status og historie
Persiske tæpper
Kulturen omkring fremstilling af håndknyttede tæpper opstod i landene i og omkring det gamle storpersiske rige. Området omfattede lande som Anatolien, Kaukasus, Persien, Turkmenistan og Afghanistan.
De tæpper, vi i Belle betragter som ægte, ægte tæpper, stammer altså hovedsageligt fra disse lande. Først på et senere tidspunkt begyndte Pakistan, Indien og de nordafrikanske lande at fremstille håndknyttede tæpper.
Kigger man på nye eller nyere ægte tæpper i dag, må man konstatere, at det mange steder er blevet for dyrt eller besværligt at fremstille håndknyttede ægte tæpper efter de originale metoder. Selv om der i dag knyttes mange tæpper i Persien, som ikke længere fremstilles efter de originale metoder, er Persien efter vores mening, det land som fremstiller de mest ægte og autentiske orientalske tæpper i de bedste kvaliteter og til de mest gunstige priser.
Vi tror på, at de persiske tæpper er det bedste køb, når man tager pris, kvalitet og originalitet med i betragtning. Vi tror også på, at de er blandt dem, der holder værdien bedst i fremtiden.
Vi tilbyder også tæpper fra andre lande, men brænder altså mest for de persiske. Det er også dem, vi ved mest om.
Ægte Tæpper fra andre lande
Som tidligere nævnt kommer de mest autentiske og originale orientalske tæpper hovedsageligt fra Tyrkiet (Anatolien), Kaukasus, Iran (Persien), Turkmenistan og Afghanistan. Men der bliver også produceret orientalske tæpper i Pakistan, Indien, Kina, Nepal, Tibet samt i Rumænien, Egypten, Marokko, Algeriet og Tunesien. Hvis man går langt nok tilbage i tiden, blev der også produceret kelimtæpper og gobeliner i Europa. At informere fyldestgørende om alle de forskellige tæppetyper, rækker vores viden ikke til. Men her er et udpluk af dem, vi regner for de vigtigste.
Afghanske tæpper
Afghanistan har stolte og gamle traditioner, når det gælder håndknyttede tæpper. Nomadefolk i det meste af landet har knyttet tæpper langt tilbage i historien. De afghanske tæpper har aldrig helt opnået den samme status som eksempelvis de persiske, kaukasiske og turkmenske tæpper har, men især de gamle afghanske tæpper var skønne kunstværker. Her faldt kvaliteten kraftigt i forbindelse med de mange krige, der har udspillet sig i landet. De bedste originale afghanske tæpper blev knyttet frem til sidst i 1970’erne, men siden det daværende Sovjetunionen besatte landet, som efterfølgende blev skueplads for konflikt efter konflikt, er det gået hårdt ud over det gamle kunsthåndværk. Det er ganske enkelt trængt i baggrunden af alle de udfordringer, det afghanske folk har været igennem.
Der knyttes igen tæpper i Afghanistan i dag, men det foregår under meget mere kommercielle former, og med helt andre råmaterialer, som er forarbejdet på andre måder end oprindeligt. Der knyttes stadig tæpper med de gamle, originale mønstre, men tæpperne har et andet udtryk og slet ikke den oprindelige charme og holdbarhed. I dag knyttes der også tæpper med kaukasiske og persiske mønstre eller i moderne design.
Afghanistan er aktuelt et attraktivt land for tæppeproduktion og de laver mange fantastiske tæpper i gode kvaliteter til fair priser, så de er værd at overveje når man er i markedet.
Pakistansk-afghanske tæpper
Man ser mange tæpper på markedet i dag, som er knyttet i Afghanistan, men som handles som pakistanske tæpper. Der er en gråzone, hvor afghanske flygtninge knytter tæpper i pakistanske lejre. Der transporteres også mange tæpper fra Afghanistan til Pakistan, hvor de vaskes og gøres klar til salg. Herefter mærkes de med etiketter, der viser, at de er produceret i Pakistan, fordi Pakistan giver økonomisk tilskud til tæppeproduktion og eksport. Det betyder, at det er billigere for handlende at købe afghanske tæpper i Pakistan end i Afghanistan. Da det også er nemmere og billigere at få tæpperne transporteret til vesten via Pakistan, er det attraktivt at gennemføre eksporten på denne måde. Resultatet er desværre mangelfuld og misvisende information om tæppernes oprindelse.
Tyrkiske tæpper
Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles primært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handlen, men der er blevet langt imellem dem og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man overvejer at anskaffe sig et eksemplar.
Kaukasiske tæpper
I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppeproduktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.
Turkmenske tæpper
De turkmenske tæppers historie og skæbne minder om de kaukasiskes. De gamle og antikke tæpper fra Turkmenistan er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. I Turkmenistan er der til gengæld i dag stadig en ret omfattende produktion af tæpper, om end prisniveauet også er stigende her. Det er typisk gode, slidstærke tæpper i røde farver til overkommelige priser.
Pakistanske tæpper
Pakistan har ikke nogen lang tradition at bygge på, når det handler om tæppeproduktion. Man startede med at knytte tæpper her i løbet af 1940’erne, og produktionen var udelukkende på kommerciel basis. Tæppeindustrien er koncentreret omkring byerne Karachi, Lahore og Hyderabad. I begyndelsen producerede man kopier af turkmenske, kaukasiske og persiske tæpper. Nogle af tæpperne fra dengang er så godt lavet, at man skal være fagmand for at se forskel. Senere blev produktionen mere kommercialiseret, og kvaliteten faldt meget. Farverne er kemiske, og ulden maskinspundet. Ulden er et af de tydeligste kendetegn på pakistanske tæpper. Den virker blødere end andre uldtyper, som anvendes til tæppeknytning, og kan virke lidt fedtet. Det skyldes, at den ofte er tilsat glycerin, som gør den mere skinnende. Det var mest tæpper med klassiske mønstre som eksempelvis bochara-mønster, man så før i tiden. I dag bliver der knyttet alle tænkelige mønstre i Pakistan, både klassiske og moderne. Der er store udsving i kvaliteterne, som til tider kan være ret gode.
Indiske tæpper
Produktionen af håndknyttede tæpper startede i Indien i det 16. århundrede. Man fik nogle dygtige, persiske tæppeknyttere til at flytte til Indien og lære fra sig om tæppekunsten. Indisk tæppekunst oplevede en opblomstring under den kunstelskende stormogul Djahan, som blandt andet lod bygge det berømte Taj Mahal. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at Indien begyndte at eksportere tæpper i større målestok. Samtidig blev produktionen kommercialiseret. Inderne producerer ligesom pakistanerne tæpper i hovedsageligt persiske mønstre. Kvaliteterne på de indiske tæpper er svingende, som det er tilfældet hos de andre tæppeproducerende lande. Der er blevet eksporteret mange tæpper, som ikke har gavnet de indiske tæppers ry, og det bliver der stadig. Ii de senere år er jeg flere gange blevet positivt overrasket over noget af det håndværk, jeg har set fra de indiske vævestole.
Kinesiske tæpper
Set i forhold til landet Kinas årtusindgamle historie er tæppeproduktionen af nyere dato. Man regner med, at produktionen begyndte engang i det 16. århundrede via Turkmenistan, Tibet og Mongoliet. Kejser Chien Lung giftede sig i 1700-tallet med en prinsesse fra Turkmenistan. Det var i denne periode, de kinesiske tæpper havde deres storhedstid. Teknikken, som blev udviklet dengang, er i store træk den samme som man anvender i dag. De vigtigste centre for tæppefremstilling i Kina har været Beijing, Shanghai og Tientsin. Indtil for nylig foregik produktionen af håndknyttede tæpper i fabrikker, som i nogle tilfælde beskæftigede flere end tusinde medarbejdere.
Ulden i luven er typisk af god og langfibret kvalitet. Garnerne er maskinspundet og farvet med syntetiske farver. Mønstrene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag. Kina har haft en betydelig tæppeproduktion. I dag fremstilles også kopier efter persiske og tyrkiske mønstre, især silketæpper, som ligner tæpperne fra Qum i Iran og Hereke i Tyrkiet. Produktionen af tæpper i Kina er kraftigt aftagende, da det er blevet svært at finde folk, som kan og vil udføre knyttearbejdet. I dag er der for de kinesiske arbejdere mange andre og betydeligt nemmere måder at tjene penge på.
Rumænske tæpper
De rumænske tæpper, også kaldet transsylvanske tæpper, har en historie, som rækker århundreder tilbage i tiden. Sultan Süleyman II (1642-1691) skænkede kirken i Brasov de berømte Sibiu-tæpper. De kan stadig ses i Den Sorte Kirke i Brasov og hører til blandt verdens mest berømte tæpper. De oprindelige Siebenbürgen-tæpper var antageligt anatolske. Man ved ikke præcist, hvornår tæppeproduktionen startede i Rumænien, men man går ud fra, at det må have været i løbet af det 16. århundrede i Cisnădie og Sibiu. Her knyttede man tæpper med henblik på eksport til Vesteuropa frem til slutningen af 1980’erne. De ses stort set ikke i handlen i dag.
Egypten og det øvrige Nordafrika
I Egypten og de øvrige nordafrikanske lande rækker tæppehistorien også tilbage til 1600-tallet. Her er fortidens traditioner omkring tæppeproduktion fortrinsvis blevet genoplivet af turismen. Her ser man groft knyttede tæpper i uld og tuftede tæpper i silke eller kunstsilke. Tæpperne knytter man hovedsageligt for at efterkomme turisternes trang til at anskaffe sig souvenirs. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dårlige tæpper, men de er trængt markant i baggrunden af de mere dominerende tæppeproducerende lande, som jeg også selv refererer til som de primære eller oprindelige tæppelande.
