Peter Eichen

Mere om Peter Eichen

Det Åbne Maleri – Om Peter Eichens billedverden
Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, kunstskribent på månedsbladet Opus.
Peter Eichen er på mange måder en paradoksal kunstner. Hans malerier forbinder ting og fænomener, som ikke umiddelbart hører hjemme i samme atmosfære. Tag f.eks. det gentagne motiv med den åbne dør, trappen, arkaden, stigen og vinduet. Alt sammen noget, der i kunst-historien er blevet forbundet med det transcendentale, med overgangen fra tilværelsens fysiske dimension til den immaterielle og åndelige verden, vi i kristen sprogbrug kalder for paradis.
Svend Hammershøi, bror til den nok så berømte Wilhelm, har malet flere billeder fra den ældgamle Wells Katedral i Sydengland, hvor en trappe fører op til en dør med et mystisk skinnende lys. For Hammershøi, en ivrig logebroder og dyrker af den svenske mystiker Emanuel Swedenborg, er trappen tydeligvis ikke bare en trappe, men symbolske stadier på vej mod en stadig større erkendelse.
Peter Eichens fragmentariske bygningsdele og menneske- tomme rum har de samme mystiske og immaterielle kvaliteter som Hammershøis billeder, men de er samtidigt umanerligt fysiske og sanselige. Dette er de takket være en teknik, hvor alskens forskellige materialer lige fra sand, cement, lim og papir til spray og pastelkridt blandes sammen til en nærmest reliefagtig masse af stor fysisk pågåenhed. Motivernes gådefulde og melankolske skær får derved et stofligt og    særdeles nærværende modspil. Et modspil, der ikke består i at skildre den ydre lighed med naturen, men er et forsøg på i det enkelte billede at fange naturprocesserne selv, fange nedbrydelsen af stoffet, gengive forfaldet, sprækkerne og rusten, som får selv det stolteste bygningsværk til med tiden at opløses og blive til natur igen.
Denne dobbelthed finder man også i Eichens måde at bygge et billede op på. Formelt set er han en figurativt arbejdende kunstner med et sikkert blik for bygningers skarpt afgrænsede flader og geometriske planer, men denne rationelle billedopbygning mødes af en teknik, hvor man har indtryk af, at tilfældigheder spiller en mindst lige så stor rolle som de logiske og klassiske billedkvaliteter. Som om Eichen bevidst søger tvivlen, modstanden og udfordringerne i stedet for at stille sig tilfreds med at skabe smukke, dekorative malerier.
Det er præcis denne kamp med stoffet, denne lyst til at gøre billedet nærværende i stedet for bare at fabrikere endnu et sofastykke, som gør Peter Eichens malerier spændende og vedkommende. Man ægges af de gådefulde motiver med deres romantiske skær af forfald, man udfordres af muligheden for indblik i andre dimensioner og man pirres af billedernes ekstremt fysiske nærvær. Et møde med Peter Eichens billeder er en totaloplevelse med lige dele sansestimulation og mulighed for mental videreforarbejdning De taler til os, fordi vi i dem kan genkende sider og minder i os selv og fordi de, sårbare, stærke, smukke, kaotiske og levende som de er, viser verden i dens brogede mangfoldighed.Peter Eichens fragmentariske bygningsdele og menneske- tomme rum har de samme mystiske og immaterielle kvaliteter som Hammershøis billeder, men de er samtidigt umanerligt fysiske og sanselige. Dette er de takket være hans helt specielle teknik.