Frank Hammershøj

Mere om Frank Hammershøj

Hvis man skal beskrive Frank Hammershøj så er det nok mest rigtigt, at kalde ham en lidenskabelig maler. Han har et nært og personligt forhold til lærredets udvikling, og han må med sine egne ord kunne huske tingene, lys og mørke og de steder, han forsøger at skildre, som netop billeder. Maleriet er som fotografiet en slags ekstern hukommelse – et sted hvor det, man har oplevet, er blevet gemt. Frank Hammershøjs mange malerier rundt om i hjem og erhverv er derfor en lang række små hukommelsesklumper, der fortæller om et aktiv kunstnerisk liv, hvor oplevelser og stemninger på klassisk ekspressionistisk vis er blevet omsat til billeder af noget, der var, men altså ikke tingene eller oplevelsen selv.Frank Hammershøj – Den lidenskabelige maler
Frank Hammershøj var en alsidig maler, der havde flere motivkredse, der veksler i hans billedverden.
Naturen rækkende fra den milde fynske skovbund fyldt med svampelandskaber til den barske nordatlantiske, hvor kampen for livet er tydeligt tilstede, og hvor fuglene klynger sig til klippekanten for ikke at styrte ned.
Bybilleder fra kultursteder i Europa, hvor symbolske udsyn og øjeblikke er blevet gemt i erindringen og dagbogen.
Musik, der strømmer i rummet og bliver til former og farver, der igen spiller deres egen melodi på lærredets flade.
Eller selve maleriet som udfordring, hvor malerens eget værksted er et laboratorium af billeder, der kan bearbejdes i det uendelige og måles med den kunstneriske histories mange udtryk, der trænger ind i en enhver nulevende kunstners liv.
Kunstens mange udtryk forsætter med at trække spor af farver, former, sammenstillinger, motivernes bearbejdelse, hvordan man ser en blomst eller ansigt.
Alt dette, sammen med dagligdagens mange spontane indtryk, finder vej ind i Hammershøjs malerier og undergår en forvandling på lærredet, så det at fylde et lærred ikke kun bliver en proces mod et resultat, men også i sig selv skaber billeder og stemninger, der præger lærredernes færdige resultater.