Om Carsten Frank

Carsten Frank, 1954 Carsten Frank er autodidakt med studier i kunsthistorie 1978-80. Han er meget optaget af lyset og værkerne synes at beskrive landskabet på forskellige tider af døgnet og...

Læs mere

Viser alle 11 resultater

Viser alle 11 resultater

Mere om Carsten Frank

Carsten Frank, 1954

Carsten Frank er autodidakt med studier i kunsthistorie 1978-80. Han er meget optaget af lyset og værkerne synes at beskrive landskabet på forskellige tider af døgnet og året. Carsten Frank arbejder med akryl og olie på lærred samt grafik.Der er smæld i farverne i denne kreds af billeder, der nok er kompositorisk velovervejede men samtidig bærer præg af et kunstnerisk temperament. I dele af billederne formår Carsten Frank at skabe en hel verden i en klynge af lysende blomster, og i det hele taget har også han tydeligvis et mellemværende med lyset. Billederne synes således også at beskrive landskabet på forskellige tider af døgnet og året, og i sine malerier undersøger Carsten Frank, hvilken rolle lyset spiller for hvordan træstammen træder frem i landskabet, eller hvordan lyset falder på de rosa eller gule blomster på træerne og får dem til at… lyse.
Farven – og hvordan farver påvirker hinanden – er sammen med nogle overvejelser over komposition og beskæring måske nok det egentlige anliggende for Carsten Franks billeder. Men det synes, som om arbejderne også udspringer af et eksistentielt behov for at formulere sig om tilværelsen ved at beskrive den ligefremt og ærligt.
Landskabet har været der hele tiden, det har blot ventet, og nu da ventetiden er ovre, ville det – med kunstnerens ord – være løgn ikke at male det, som det er. For Carsten Frank er der ikke nødvendigvis tale om ét landskab, én bestemt udsigt, men nærmere om minder om landskaber smeltet sammen med kunstnerens sind. De figurative landskabsbilleder står i gæld til deres forgængere. Og i sig har de allerede nye begyndelser, der vil føre Carsten Franks maleri helt andre steder hen.

Torben Weirup
Kunstanmelder, Berlingske Tidende

Det er fantastisk, når en kunstners univers er under forvandling, så liv og død kommer på spil. Mange stivner med alderen, men ikke Carsten Frank. Mange ser, men næsten uden at se noget. Derfor har abstrakte flader domineret vor tids malerier, og virkeligheden viskes ud i dem. Men Frank bevæger sig fra det abstrakte mod det konkrete. Rigtig natur, landskaber, bær, ting, stole, borde dukker op af skyggelandet, hvor vi går ensomme rundt. Dybde indfinder sig i den overflade, som vi ellers mest opholder os i. I Franks malerier opdager vi, hvad vi sætter til, når vi kun ser livet i en tåge og er uopmærksomme over for hinanden. Frank viser håbefuldt, at vi er på vej ud af tågen, og at vi gerne vil hinanden. Derfor får “en flade”, som han skriver om serien “Land”, “lys af solen

Men naturalismen er på vej. Jo mere naturlige, ligetil og hjertelige vi bliver, jo mere naturalistisk kan Frank male landskaber og stole som symboler på vort sind og krop, og til sidst måske, engang, os selv, så et levende menneske træder frem.
Dyk ned i Franks billeder. Det betaler sig. Et billede af ham åbner sig, hvis man har det hængende. Find, hvad der rører sig i dit hjerte. Frank er en fintfølende og dybtgående tolker af vort liv, vor psyke og vor tid.
Leo Tandrup
Lektor i historie og kunst, Århus universitet.