Annette Wier

Mere om Annette Wier

Annette Wier søger en form for lethed i hendes malerier. Ikke en lethed der overgiver sig til tilfældet, men en lethed, der hænger sammen med nøjagtighed og bestemthed. Hun forsøger at tilføre motivet en gennemsigtighed, der gør det muligt for blikket at bevæge sig frit frem og tilbage mellem lagene, som i et åndedræt.Alt hvad Annette Wier maler beretter om det, hun aldrig kan beskrive i ord. Og alligevel bliver det hun maler ligeså stille ord der vender tilbage.
Naturen er ligeså stille blevet en del af hendes billeder. Før var det alene figurens væsen hun kredsede om. Nu har hun indset at vi er naturen, så denne trænger sig på i maleriet og tilføjer lag af vækster og lys. Lys der skinner igennem, lys der laver genskin, lys der fremhæver overbelyste flader, højdepunkter der beskriver en karakter uden at vide hvordan. Livets porøsitet og flygtighed – At værdsætte.
Figuren forholder sig, fordyber sig og smelter sammen med en slags landskab, som en drøm der blander sig med virkeligheden.

Skitserne insisterer på deres tilstedeværelse i maleriet.
Forhåndenværende streger.
Det er den hånd, der uden tøven griber det der er hverken mere eller mindre.
Tankeranker, tråde der forbinder os. Indsigt og udsigt til dig, mig, os alle sammen.
At vise skrøbelighedens mod og kraftens sårbarhed.
Det er hengivelse, gengivelse af livet, naturligt nok, set gennem mine øjne,
som i et åndedræt.
Jeg kunne ønske at du et øjeblik rejste med.
Så ville jeg spille de toner, der prikker til følelsen af at måtte.
Du ville måske genkende et ansigt eller to og tænke at her havde du sat dine fødder engang.
Jeg ville vælte dig, så du et øjeblik kunne betragte stjernerne og hele den der historie.
Så måtte jeg forsikre dig om at det var et eventyr,
for til sidst at løfte dig tilbage baglæns til din tid…