Alejandro DeCinti

Chile/Spain
Based on Ovid’s “Metamorphoses” DeCinti paints humans and gods fatefully being transformed into plants, animals or star signs. He stages these myths based on picturesquely embedded nude studies, setting free a drama that either pulsates or slowly unfolds. His pictorial language is powerfully direct, emotional and erotically charged. This parallel between myth and modernity is marked by an atmosphere of partly revealed suggestive echo landscapes or theatrically whipped up glimpses of nature.Born 1973 in Santiago de Chile. Studied art at the Universidad de Chile and has lived in Spain since 2002. Scholarships “Excelencia Académica” 1991 and “Fundación Arte y Autores Contemporáneos”. 1st prize in the competition “Arte en Vivo” 1994. Numerous exhibitions in Chile, Belgium, The Netherlands, Italy, Brazil, Germany as well as international art fairs. 2004 founded art studio DeCinti & Villalón artedv.com where he teaches and works with Oscar Villalón.

Amy Krüger

Anne Vilsbøll

Anne Vildsbøll


Anne Vilsbølls Arbejdsområde, speciale:
Håndlavet papir som kunstnerisk udtryksform/har foretaget research om dette emne over det meste af verden.
Farvesætning – ofte i samarbejde med arkitekter.
Udførelse af større – og også mindre – udsmykningsopgaver:
⋅ Skæring Kirke
⋅ Rolex
⋅ Udenrigsmininsteriet
⋅ Danisco
⋅ Mærsk
Anne Vilsbøll er forfatter til flere bøger om håndlavet papir. Hun står bag adskillige artikler og er endvidere foredragsholder.
Anne Vilsbøll har fungeret som redaktør og præsident for IAPMA (International Association og Hand Papermakers and Paper Artists).

Anne Vildsbøll


Anne Vilsbølls Arbejdsområde, speciale:
Håndlavet papir som kunstnerisk udtryksform/har foretaget research om dette emne over det meste af verden.
Farvesætning – ofte i samarbejde med arkitekter.
Udførelse af større – og også mindre – udsmykningsopgaver:
⋅ Skæring Kirke
⋅ Rolex
⋅ Udenrigsmininsteriet
⋅ Danisco
⋅ Mærsk
Anne Vilsbøll er forfatter til flere bøger om håndlavet papir. Hun står bag adskillige artikler og er endvidere foredragsholder.
Anne Vilsbøll har fungeret som redaktør og præsident for IAPMA (International Association og Hand Papermakers and Paper Artists).

Annette Wier

Annette Wier søger en form for lethed i hendes malerier. Ikke en lethed der overgiver sig til tilfældet, men en lethed, der hænger sammen med nøjagtighed og bestemthed. Hun forsøger at tilføre motivet en gennemsigtighed, der gør det muligt for blikket at bevæge sig frit frem og tilbage mellem lagene, som i et åndedræt.

Alt hvad Annette Wier maler beretter om det, hun aldrig kan beskrive i ord. Og alligevel bliver det hun maler ligeså stille ord der vender tilbage.
Naturen er ligeså stille blevet en del af hendes billeder. Før var det alene figurens væsen hun kredsede om. Nu har hun indset at vi er naturen, så denne trænger sig på i maleriet og tilføjer lag af vækster og lys. Lys der skinner igennem, lys der laver genskin, lys der fremhæver overbelyste flader, højdepunkter der beskriver en karakter uden at vide hvordan. Livets porøsitet og flygtighed - At værdsætte.
Figuren forholder sig, fordyber sig og smelter sammen med en slags landskab, som en drøm der blander sig med virkeligheden.



Skitserne insisterer på deres tilstedeværelse i maleriet.
Forhåndenværende streger.
Det er den hånd, der uden tøven griber det der er
hverken mere eller mindre.
Tankeranker, tråde der forbinder os. Indsigt og udsigt til dig, mig, os alle sammen.
At vise skrøbelighedens mod og kraftens sårbarhed.
Det er hengivelse, gengivelse af livet,
naturligt nok, set gennem mine øjne.
som i et åndedræt

ANNETTE WIER



Jeg kunne ønske at du et øjeblik rejste med.
Så ville jeg spille de toner, der prikker til følelsen af at måtte.
Du ville måske genkende et ansigt eller to og tænke
at her havde du sat dine fødder engang.
Jeg ville vælte dig, så du et øjeblik kunne betragte stjernerne og hele den der historie.
Så måtte jeg forsikre dig om at det var et eventyr,
for til sidst at løfte dig tilbage baglæns til din tid...

ANNETTE WIERAnnette Wier bruger skitsen til at fastholde øjeblikket og beskrive stemninger. Hun søger en form for lethed i sine malerier. Ikke en lethed der overgiver sig til tilfældet, men en lethed, der hænger sammen med nøjagtighed og bestemthed. Annette Wier arbejder med akryl på lærred samt tusch og grafik.

Betty Cristine Fog

Betty Cristine Fog (født 1951) er uddannet på Kolding Designskole i 1973. Hun har i mange år arbejdet som selvstændig indenfor mode og design, blandt andet løst designopgaver for forskellige firmaer både i Danmark og i udlandet. Betty Cristine Fog har været ansat som chefdesigner ved firmaet Hjertegarn og har også som stylist arbejder både i Danmark og i udlandet. I ti år har hun arbejdet for ugebladet Femina.
Fotografering og fotokunst er en passion. Dette medie rummer et helt univers af muligheder, hvor hun kan udtrykke sig kunstnerisk.
Hun er faldet for fotografiet og har stort set altid sit kamera med sig.
Betty Cristine skyder løs på alt, hvad hun finder interessant. Billedredigeringen tager hun bagefter med de digitale værktøjer på sin MAC.
Betty Cristines måde at arbejde på kan bedst udtrykkes ved at citere Palle Kjærulf Schmidt:
“Jeg er ikke fotograf - jeg iscenesætter billeder.”
 
I motiverne arbejder hun med en del modsætninger såsom:
-det nære og det fjerne;
-det gamle og det nye;
-det smukke og det grimme;
-det udvendige og det indvendige;
-det mystiske og det almindelige;
-det virkelige og det fiktive.
Allerede i 1916 opfandt John Heartfield og George Grosz fotomontagen og ophøjede den til en kunstart. Inden for de seneste årtier har den digitale udvikling åbnet helt nye veje for fotocollagen, og Betty Cristine Fog har med sine kreative evner og sin forståelse for dette nye medie givet denne kunstart en sand renæssance. Betty Cristine Fog billedverden er besnærende og drømmeagtig.

Photography and photo art is a passion. This medium offers a whole universe of possibilities, where she can express herself artisticly. She fell for photography and has almost always her camera with her. Betty Cristine is shooting away at everything she finds interesting. Afterwards the image Editing is done in the digital tools at her MAC. Betty Cristine´s way of working is best expressed by quoting movie director Palle Kjaerulf Schmidt: "I am not a photographer - I am composing pictures."

Carsten Frank

Carsten Frank er autodidakt med studier i kunsthistorie 1978-80, og han har været involveret i film og design 1983-90. Han bor og arbejder i Andalusien og Silkeborg.


Carsten Frank

Der er smæld i farverne i denne kreds af billeder, der nok er kompositorisk velovervejede men samtidig bærer præg af et kunstnerisk temperament. I dele af billederne formår Carsten Frank at skabe en hel verden i en klynge af lysende blomster, og i det hele taget har også han tydeligvis et mellemværende med lyset. Billederne synes således også at beskrive landskabet på forskellige tider af døgnet og året, og i sine malerier undersøger Carsten Frank, hvilken rolle lyset spiller for hvordan træstammen træder frem i landskabet, eller hvordan lyset falder på de rosa eller gule blomster på træerne og får dem til at… lyse.
Farven – og hvordan farver påvirker hinanden – er sammen med nogle overvejelser over komposition og beskæring måske nok det egentlige anliggende for Carsten Franks billeder. Men det synes, som om arbejderne også udspringer af et eksistentielt behov for at formulere sig om tilværelsen ved at beskrive den ligefremt og ærligt.
Landskabet har været der hele tiden, det har blot ventet, og nu da ventetiden er ovre, ville det – med kunstnerens ord – være løgn ikke at male det, som det er. For Carsten Frank er der ikke nødvendigvis tale om ét landskab, én bestemt udsigt, men nærmere om minder om landskaber smeltet sammen med kunstnerens sind. De figurative landskabsbilleder står i gæld til deres forgængere. Og i sig har de allerede nye begyndelser, der vil føre Carsten Franks maleri helt andre steder hen.

Torben Weirup
Kunstanmelder, Berlingske Tidende



Det er fantastisk, når en kunstners univers er under forvandling, så liv og død kommer på spil. Mange stivner med alderen, men ikke Carsten Frank. Mange ser, men næsten uden at se noget. Derfor har abstrakte flader domineret vor tids malerier, og virkeligheden viskes ud i dem. Men Frank bevæger sig fra det abstrakte mod det konkrete. Rigtig natur, landskaber, bær, ting, stole, borde dukker op af skyggelandet, hvor vi går ensomme rundt. Dybde indfinder sig i den overflade, som vi ellers mest opholder os i. I Franks malerier opdager vi, hvad vi sætter til, når vi kun ser livet i en tåge og er uopmærksomme over for hinanden. Frank viser håbefuldt, at vi er på vej ud af tågen, og at vi gerne vil hinanden. Derfor får “en flade”, som han skriver om serien “Land”, “lys af solen

Men naturalismen er på vej. Jo mere naturlige, ligetil og hjertelige vi bliver, jo mere naturalistisk kan Frank male landskaber og stole som symboler på vort sind og krop, og til sidst måske, engang, os selv, så et levende menneske træder frem.

Dyk ned i Franks billeder. Det betaler sig. Et billede af ham åbner sig, hvis man har det hængende. Find, hvad der rører sig i dit hjerte. Frank er en fintfølende og dybtgående tolker af vort liv, vor psyke og vor tid.



Leo Tandrup

Lektor i historie og kunst. Århus universitet 

Carsten Frank, 1954

Carsten Frank er autodidakt med studier i kunsthistorie 1978-80. Han er meget optaget af lyset og værkerne synes at beskrive landskabet på forskellige tider af døgnet og året. Carsten Frank arbejder med akryl og olie på lærred samt grafik.

Læs mere nederst på siden

Carsten Fun Jensen

Poesiens formsprog I - Metal klange

Carsten Jensen er uddannet værktøjsmager og brandmand, men har samtidig forstået at forvandle sin fornemmelse for sten og metal til en autodidakt placering som skulptør af den moderne slags.

Carstens arbejde med skulpturer falder i fire hoved områder. De to første er i bronze, som både omfatter nonfigurative såvel som meget klart aflæselige politiske skulpturer - han skabte bl.a. Mandelas hånd, der overdraget til den frie Sydafrikas første præsident Nelson Mandela. Dernæst er der arbejderne i sten, der omfatter både marmor og granit, og endelig er der keramik skulpturer, der gennem elektrolyse bliver overtrukket med metal (kobber og sølv).
Udstillingen er koncentreret om de nonfigurative og abstrakte former, der opleves som stivnede manifestationer af bevægelse og handlinger. Carsten Jensen udtrykker det selv på den måde, at hans skulpturer udtrykker mere end det sproget kan forklare. De er på en måde rene syns- og følelsesmæssige oplevelser, der så at sige rækker ud ad selve sproget og ned i de inderste emotionelle indtryk, der dannes tidligt i livet. Hans skulpturer synes at træde ud af en abstrakt natur, vi både synes at kunne genkende og som alligevel forsvinder lige før man kan sætte navn og beskrivelse på tingene. Vi står overfor former, der snor, vrider og drejer sig, så det er en lyst og en glæde at prøve at følge liniernes spil i det blanke metal, der i sine fordybninger eller huller forvandles til oxyderede grønne og mørke felter, der som marker i vår stråler af begyndende liv. Vi oplever at se elementer af kvinde skikkelser fra den ene side for så fra den anden at tro, at der må være tale om en ukendt trævækst.

Carsten Jensen arbejder professionelt håndværksmæssigt og kunstnerisk med udtryk, der trækker på en fin og krævende arv fra først og fremmest Jean Arp og dernæst Henry Moore tilsat et lille stænk Dali eller Reinhoud som krydderi ind i mellem. Hans skulpturer er gennemarbejdede ned til mindste detalje og med en finish, der gør at man slet ikke kan lade være med at lade fingrene kærligt glide over metallet eller den glatslebne stenmasse. At opleve Carsten Jensens skulpturer en derfor ikke kun en lystrejse for øjet, men i lige så høj grad en nydelse for føle sansen.

Kunstanmelder Erik Meistrup

Carsten Jensen:
At forme det uvirkelige

Der står en figur i et rum. Den er af bronze, men det er i første omgang
mindre vigtigt. Det er ved første øjekast ikke helt til at se, hvad den
forestiller, men vi fornemmer staks en tilstedeværelse. Det er vigtigt, at
den er der. Den kalder på vor opmærksomhed. Figuren er blød og slynger sig i
glatte former. Den slutter sig om sig selv. Dens tilstedeværelse i rummet er
selvfølgelig. Det er som om den lever og ånder sagte. Lyset får hele tiden
skulpturen til at ændre karakter. Det er, som om den altid har været der og
blot har ventet på, at vi skulle få øje på den. En skulptur kan være så
meget, enkel eller vanskelig, konkret eller uhåndgribelig, realistisk eller
fantasifuld, måske endda alle dele på en gang. Når den er god, hvilket vil
sige, at den insisterer på sin tilstedeværelse, er den en følelsesmæssig
oplevelse, en sansning og en eftertanke. Den foregår i tre dimensioner og
fylder rummet ud. Som var den et levende væsen.
Er den rigtig god, er vi nødt til at forholde os til den.

Uddrag fra bogen "De bløde former" om Carsten Jensen og hans skulpturer,
skrevet af Ole Lindboe.
Bogen kan købes i galleriet.



Frokost med Carsten

 Af Torben Weirup

 Mange af Carstens skulpturer er underfundige.

   Det er den række af hans værker, hvor han på sin egen underspillede måde kommenterer verdens indretning.

   Emnerne er der ikke meget sjov ved. Det er nogle af de mest påtrængende problemer eller udfordringer, verden omkring Carsten har stået over for i de mange år, han har arbejdet med skulptur:

   Apartheid i Sydafrika, terrorangrebet på World Trade Center i 2001 og den dominoeffekt af konsekvenser det fik, omkostningerne for dyrene ved den industrielle landbrugsproduktion, klimaforandringer og genbrug som modsvar – og hvad vil det i grunden sige at have god samvittighed? Være et ordentligt menneske? Med andre ord den evige debat i medier af enhver art, hvor nogle undertiden griber sig i at tænke: Stop verden. Jeg vil af.

   Ikke Carsten. Carsten lever sit fredelige liv med sin familie og sit arbejde med skulptur og sit fællesskab med ikke mindst de kunstnerkammerater, han i Verket deler værksted med. Alligevel kan han ikke undlade at forholde sig til den verden, der er omkring os. De nære krav. Og den stillingtagen, klodens problemer kræver af ham.

   Det sidste afspejles i en del af hans skulpturer. Ikke bombastisk og proklamatorisk, for det ligger ikke til Carstens temperament eller til hans humoristiske sans. Men netop med en stille underfundighed hvor han i sine skulpturer samstiller former, så de stiller spørgsmål ved opfattelsen af verden. Som for eksempel Carstens kommentar til burhøns: Den gengiver fragmenter af fjerkræ, der stikker hovedet ud af en alt for lille kasse, mens guldæggene samles for neden og formulerer spørgsmålet om, hvorvidt vi kan spise dem med god samvittighed.

 De samfundskommenterende skulpturer er imidlertid blot en del af Carstens virke.

   En anden side er hans nonfigurative skulpturer. De er bløde og organiske, og man fornemmer tydeligt naturinspirationen. Man fornemmer også inspirationen fra en lang skulpturtradition.

   Carsten traf jeg ved et tilfælde, og vi begyndte at tale sammen over et stykke smørrebrød, som blev til flere. Fordelt over adskillige gange hvor vi selvfølgelig talte om kunst og den omstændighed, at alle kunstnere naturligvis står i gæld til hinanden. Det afgørende er, om man som kunstner vedstår den tradition, man er rundet af. Det gør Carsten. Carsten snyder ikke på vægten.

   Carsten er et rejsende menneske, der ofte har været på besøg i andre kulturer for at lære at se på verden på andre måder. Men inspirationen er navnlig hentet i europæisk kunsthistorie. Ingen skulptør i vore dage, ikke en skulptør der arbejder med bløde amorfe former, kan undgå at være påvirket af nogle af de store skikkelser i det 20. århundrede som for eksempel Jean Arp og Henry Moore, der begge kom til at danne skole. Også for Carsten der selv tilføjer en stor dansk billedhugger som Erik Thommesen som et klart forbillede. Erik Thommesen (1916-2008) tilhørte en anden tid. Mange af hans skulpturer var længe undervejs og resultatet af grundige overvejelser over form og håndværk.

   Carsten står på ryggen af de nævnte skikkelser, og man kunne – for nogle af hans skulpturers vedkommende - også nævne Reinhoud d’Haese, der vil være mest kendt for sine fabeldyr. I sit arbejde, der er båret af glæde over former og bygget på engagement i verden, bruger Carsten af sin kunsthistoriske viden, han lærer af de mange skulpturer, han har set, og så kombinerer han det med den særlige underfundighed, der karakteriserer hans tilgang til billedkunsten.

Carsten Jensen har solgt til:
DR TV-byen • Revisionsinstituttet af 1920 • Cerestar Scandinavia
A/S • Medicinalfirmaet Lundbeck A/S • Dansk Kommunal Arbejderforbunds
Kulturfond (som gave til Nelson Mandela) • Radiometer A/S • Statoil A/S •
AMI (Arbejdsmiljøinstituttet)
Chr. Hansens Laboratorier • Kemira Danmark A/S • Hvidovre Kommunes
Kulturfond • Hvidovre Kunstforening • AOF - Hvidovre
Told Skat - Horsens • PenSam • DONG, Dansk Olie og Naturgas
Glaxo Smith Kleine • Investeringsselskabet FIH • Samt til mange private
samlere.

Carsten Fun Jensen 1954

Carsten Fun Jensen Arbejder i bronze og granit. Hans skulpturer er gennemarbejdede ned til mindste detalje og med en finish, der gør at man slet ikke kan lade være med at lade fingrene kærligt glide over metallet eller den glatslebne stenmasse.



Læs mere nederst på siden



David Gerstein

A painter and a sculptor, an excellent draughtsman an d a craftman, the Israeli artist David Gerstein seek to expand the limits of two-dimensional paintings into tree-dimensional sculptures. In his choice of subject matter he wishes to break down the existing barriers between the work of art its audience, by creating enchanted and simple straightforward images, which render sometimes intimate, dreame-like, naive scenes and at other times a cinematic, large scale, choregraphed reality. His easily recognizable artistic syntax has developed gradually, reflecting a search for a unique voice, which ranges from the local to the universal. His art maintains a conscious interplay betweenthe hand-made ”original”, ”unique” work of art and the reproduced work of art – between high art and low art. Gerstein creates universal colorful and layered images of still-life compositions, urban landscapes and human activities, which always retain local and autobiographical elements. His versatiles body of works consists of indoor wall-sculptures formed as multi-layered cutouts, uotdoor works, sculptures, paintings, prints, drawings, and designed objects including jewelry, which can be found in museums and galleries, indoor and outdoor public space, as well as artifact and design shops in Israel and around the world.

David Gerstein 1944

Den israelske kunstner og kunsthåndværker, David Gerstein søger at
udvide grænserne for to-dimensionale malerier i tre-dimensionale
skulpturer og vægopjekter. I sit valg af emne ønsker han at nedbryde de
eksisterende barrierer mellem kunst og kunstværk.



Læs mere nederst på siden



Devin Miles

Kraftige impulser og nye trends.

Devin Miles har inden for de seneste år skabt sig et navn inden for
kunstscenen. Allerede i 2009 opdagede det tyske fagtidsskrift ”DER
KUNSTHANDEL” den spirende stjerne, og indtil nu er forventningerne til
ham blevet opfyldt til fulde. Der er stor efterspørgsel efter hans billeder.

Læs mere nederst på siden

Kraftige impulser og nye trends.

Devin Miles har inden for de seneste år skabt sig et navn inden for
kunstscenen. Allerede i 2009 opdagede det tyske fagtidsskrift ”DER
KUNSTHANDEL” den spirende stjerne, og indtil nu er forventningerne til
ham blevet opfyldt til fulde. Der er stor efterspørgsel efter hans
billeder.

Med tiltalende motiver, en dynamisk stil, komplekse præsentationsformer og en velkendt teknik har Devin Miles givet kunstscenen nyt liv. Ud over de unikke og fotorealistiske billeder spiller serigrafiteknikken en central rolle i hans værker. 1960’ernes popkunstnere satte for alvor streg under serigrafiets potentiale og Devin Miles bygger nu videre på dette. For Miles er popkunsten en kunstretning, der altid vil være moderne. En populær kunstretning, der har overlevet på samme måde som myterne om stjernerne og som har bidraget til stjernernes berømmelse. Romy Schnei¬der, James Dean og ikke mindst Marilyn Monroe hører blandt de ikoner, vi stadig beundrer i dag.

Tryk på aluplader

Inden for udvikling af trykteknikker har Devin Miles udviklet nye banebrydende muligheder. Bl.a. bruger han håndbørstede aluminiumsplader, som er med til at give motiverne en overraskende effekt. Alt afhængig af betragtningsvinkel og lys tager billederne sig forskelligt ud og derved oplever man nye sider af værkerne. De fine refleksioner i overfladen er med til at gøre den mere dynamisk.

En anden væsentlig faktor, der er afgørende for dybdevirkningen i Miles' arbejder, er det store antal klicheer, han anvender. Mere end 14 klicheer er med til at give et differentieret indtryk og skabe de mange forskellige lag. Devin Miles kombinerer serigrafien, der kræver dygtighed og flair, med det frie maleri.

En forudsætning for, at kunstneren har succes med sine arbejder, er en perfekt teknisk forarbejdning, og den anden forudsætning er den innovative effekt. Devin Miles tilpasser ikke bare popkunsten, han videreudvikler og løfter den op på et helt nyt niveau. En ting både kunstelskere og galleriejere sætter stor pris på. Det er kun få år siden, at Devin Miles blev opdaget af det tyske galleri ”Galerie Walentow¬ski”. Han hører i dag til galleriets faste kunstnere. I Skandinavien er han med succes repræsenteret i kunstgallerierne. I USA finder man ikke bare hans værker i gallerier i New York og i Malibu, men også i flere byer i Florida.

Komplekse collager

Devin Miles adskiller sig fra tidligere tiders popkunst-billeder ved at gå mere i dybden. Dette skyldes ikke mindst brugen af collager. I sit værksted i Berlin skaber han komplekse billeder, hvor han anvender meget forskellige elementer. Billedets udtryk skal ses i hele sammenhængen, der skabes gennem den tilsyneladende tilfældige rækkefølge og overlapning af billeder og tekster. Dette kommer særligt til udtryk i værket „Monroe Affair”. I centrum ses her den smukke sangerinde og skuespillerinde Marilyn Monroe. Ved hjælp af linjerne, som Miles trækker fra det Hvide Hus til John F. Ken¬nedy via collager, understreges aspekter, der gør historien om Monroe og hendes gådefulde død sprængfarlig.

Dette understreges yderligere af brugen af tekster. Miles anvender gerne passende tekstpassager i sine billeder. Disse tekster er vigtige mosaiksten for kunstneren, som han i løbet af produktionsprocessen har sammensat i stadigt mere komplekse historier. På den måde er overskriften og den nøgterne dødsannonce om Marilyn Monroes død med til at give billedet dokumentarisk drama, som kunstneren refererer til. På denne måde opstår der nye ideer, som dagligt bidrager til vor tids kunst. Værkerne genopliver stjerner og starletter, western-helte og ikoner. I andre værker tager kunstneren beskueren med på rejse til verdens metropoler.

Genoplivet historie

For nogle år siden overdrog Miles sit store værk „Berlin-Berlin“ til den regerende borgermester i Berlin, Klaus Wowereit. Et værk, hvor byens markante bygninger som domkirken og Brandenburger Tor præger billederne. Hertil kommer teksten, der er på tysk og på de 4 sejrsmagters sprog fra 2. verdenskrig forkynder: “De forlader den amerikanske sektor”.

Denne sætning kunne indtil murens fald i 1989 ses ved Checkpoint Charly og dokumenterer et stykke historie, som har haft betydning for hele Europa. I Miles' arbejder præsenteres ikke alene byens historie gennem byens bygninger, men også gennem dokumentariske tekster, som han indsætter akribisk i billedet. Sådanne ting skal man være opmærksom på, når man betragter Miles’ værker. De forekommer igen og igen, og er med til at understrege budskabet med billedet, som det gælder om at afkode.

Frank Hammershøj

Frank Hammershøj

Den lidenskabelige maler

 

Frank Hammershøj var en alsidig maler, der havde flere motivkredse, der veksler i hans billedverden. Naturen rækkende fra den milde fynske skovbund fyldt med svampelandskaber til den barske nordatlantiske, hvor kampen for livet er tydeligt tilstede, og hvor fuglene klynger sig til klippekanten for ikke at styrte ned. Bybilleder fra kultursteder i Europa, hvor symbolske udsyn og øjeblikke er blevet gemt i erindringen og dagbogen. Musik, der strømmer i rummet og bliver til former og farver, der igen spiller deres egen melodi på lærredets flade. Eller selve maleriet som udfordring, hvor malerens eget værksted er et laboratorium af billeder, der kan bearbejdes i det uendelige og måles med den kunstneriske histories mange udtryk, der trænger ind i en enhver nulevende kunstners liv. Kunstens mange udtryk forsætter med at trække spor af farver, former, sammenstillinger, motivernes bearbejdelse, hvordan man ser en blomst eller ansigt. Alt dette, sammen med dagligdagens mange spontane indtryk, finder vej ind i Hammershøjs malerier og undergår en forvandling på lærredet, så det at fylde et lærred ikke kun bliver en proces mod et resultat, men også i sig selv skaber billeder og stemninger, der præger lærredernes færdige resultater.

 

Frank Hammershøj er den kunstner, der har været længst i galleriets sammenhæng. Det blev til 35 år ud af de år, der er gået siden hans debutudstilling i Odense i 1960.

 

Hammershøj står for den evige proces. Der har været udvikling og fordybelse side om side gennem de mange år, hvilket har betydet at kravet til kvalitet i resultaterne er blevet fastholdt.

 

Hvis man skal beskrive Frank Hammershøj så er det nok mest rigtigt, at kalde ham en lidenskabelig maler. Han havde et nært og personligt forhold til lærredets udvikling, og han måtte, med sine egne ord, kunne huske tingene, lys og mørke og de steder, han forsøger at skildre, som netop billeder. Maleriet er som fotografiet en slags ekstern hukommelse – et sted hvor det, man har oplevet, er blevet gemt. Frank Hammershøjs mange malerier rundt om i hjem og erhverv er derfor en lang række små hukommelsesklumper, der fortæller om et aktiv kunstnerisk liv, hvor oplevelser og stemninger på klassisk ekspressionistisk vis er blevet omsat til billeder af noget, der var, men altså ikke tingene eller oplevelsen selv.

 

Kunstanmelder Erik Meistrup

 

Frank Hammershøj 1940 - 2013

Frank Hammershøj var en alsidig maler, med en bred vifte af motivkredse
som veksler mellem hans eget atelier, naturen i Norden samt bybilleder
fra kultursteder i Europa, hvor symbolske udsyn og øjeblikke blev
gemt i erindringen og dagbogen. Han arbejdede med olie på lærred og
akvapastel på papir.



Læs mere nederst på siden



Franz Beckerlee

Franz Beckerlee er fra 1942 - og kom efter realeksamen i lære som værktøjsmager. Han var stærkt inspireret af Robert Jacobsen og begyndte allerede som 16 årig at fremstille skulpturer af jern. Dengang udstillede han på Galleri Graugaard og spillede musik i sin fritid.
I 1969 dannede han sammen med Willi Jønsson og Kim Larsen – Gasolin, som fyldte hele tilværelsen frem til 1978.
Franz blev i en meget tidlig alder optaget af zenbuddismen, og har aldrig været meget for offentligheden. Han har rejst en del i USA, Japan, Nepal, Indien, Australien og Europa og praktiserer tibetansk buddhisme.
Franz har tydeligvis flere strenge at spille på, og for længe siden vendt tilbage som billedhugger, i 2 år var han elev af Bjørn Braaten på billedhuggerskolen på Jagtvejen.
I dag laver Franz såkaldte ”installations-skulpturer” ofte med lys, lyd og bevægelse. 2008 var 3. gang han blev antaget på Charlottenborgs forårsudstilling.
Der appelleres til flere sanser i Franz Beckerlees kunst!Det er ellers sjældent, musikere, skuespillere, politikere, entertainere og andre fra underholdningsbranchen har held med også at forsøge sig som billedkunstnere. Som regel er resultatet blot kuriøst. Ikke i Beckerlees tilfælde.
Torben Weirup
Kunstanmelder, Berlingske
Læs mere nederst på siden

Hans Voigt Steffensen

Helle Bang

Hendes skulpturer er oftest figurative. Ofte kvinder, hvor ansigt fremstår som et spejl, beskueren kan spejle sig i. Symbolikken er ligetil. Vi spejler os i ethvert kunstværk. Publikum må gøre en aktiv indsats for at sætte sig ind i værket. På samme måde spejler hendes malerier sig i hendes skulpturer og omvendt. ”Det er måske et paradoks, at mine malerier overvejende er abstrakte og ekspressive og mine skulpturer overvejende figurative. Men jeg tror ikke desto mindre, det er vigtigt for mig at arbejde ud fra begge spor. Da jeg igen startede på skulpturer, var der mange erfaringer fra mit maleri, som jeg kunne  overføre. Det var eksempelvis den måde, jeg intuitivt arbejdede med former på. Jeg kan i dag slet ikke forestille mig at undvære én af de to udtryksformer.” lyder det fra kunstneren.

Helle Bang 1947



Helle Bangs skulpturer er oftest kvinder, hvor ansigt fremstår som et
spejl, beskueren kan spejle sig i. Symbolikken er ligetil. Vi spejler os
i ethvert kunstværk. Publikum må gøre en aktiv indsats for at sætte sig
ind i værket. På samme måde spejler hendes malerier sig i hendes
skulpturer og omvendt.


Læs mere nederst på siden


Henriette Hagelskjær

TEXTTEXT

Ingrid Bugge

Ingrid Bugge, f. 1968, dansk fotograf og visuel kunstner. Hun arbejder med udgangspunkt i fotografiet. Det tager form som store kunstprojekter, bøger, installationskunst, fotografiske værker og videoscenografier.

Hun har en række soloprojekter bag sig, bl.a. "Ballettens Indre Rum" på KunstCentret Silkeborg Bad, "Mellem Linierne" på Det Nationale Fotomuseum (2013), "Når Matematikken Taler" på Københavns Universitet (2013) og "Overgivelse" i Grundtvigs Kirke i (2011).  Tidligere har hun været kreativ udvikler for bl.a. DR, Natinalmuseet og Tycho Brahes Planetarium, med fokus på etablering af visuelle historier på nye medier, lydkollager og kortfilm.

Ingrid Bugge, 1968.

Ingrid Bugges dyrker et kraftfuldt, drømmende og klassisk malerisk udtryk. Hun arbejder også med installationen, både som udsmykning og som kunstneriske, multimedielle kunstprojekter. 

Læs mere nederst på siden

Jacob Herskind

Jannie Kloster

Billedkunstner, Jannie Kloster, født i 1951 i Danmark - har siden 2005 og indtil 2011 boet med sin mand i Kina, Shanghai, hvor hun arbejdede med ind-køb, design og kunst. Nu bor hun i Silkeborg - et naturskønt område i Danmark. Med inspiration fra alle steder er maleri en stor passion og har beriget hendes liv både i Shanghai og i Danmark. Hun siger ”Nu har jeg endelig fået begyndt, og jeg kan slet ikke stoppe igen – ofte maler jeg næsten alle døgnets timer. Jeg MÅ bare male. Det giver masser af energi og ny inspiration”. Jannie Kloster var ny i kunstverdenen i Shanghai, men hun blev meget hurtigt accepteret i kunstkredse. Hun overraskede alle med utrolig energi, engagement og kreativitet, og der er ingen tvivl om, at vi kan forvente mange spændende værker fra hendes hånd. Hun var tillige inviteret til at udstille på Shanghai ART FAIR 2010 - en af de største kunstmesser i Asien og efter denne fantastiske mulighed fulgte hurtigt andre spændende udstillinger. Hun har bevaret kontakten til Gallerierne i Kina og har haft udstillinger dér, også efter hun er flyttet til Danmark. Inspireret af Kinas gamle møbeldesign i guld, røde og sorte lak farver og hendes liv i et farverigt Asien, maler Jannie Kloster ofte med stærke farver og streger. Det forstærker udtrykket i hendes motiver og billeder, der udstråler en utrolig energi, glæde og fantasi. Ofte har hendes malerier en dobbelt betydning, og i nogle findes "skjulte" dyr. Det er hensigten, at iagttageren skal bruge sin fantasi og få sig en aha oplevelse. Nogle af malerierne har en stram stil med rene linjer, mens andre har en mere abstrakt stil, men de har alle et strejf af humor og afspejler en stor kærlighed til farver, natur, katte, tigre og dyr i almindelighed. For hende er hvert træ en spændende skulptur, og der er en dejlig historie med en dyb mening bag hende farverige træer. Hun arbejder både med akryl, blæk og med Mixed Media på lærred. Hun bruger spatel og pensel samt en særlig teknik med blæk, som hun tilegnede sig i Kina – malerier uden brug af pensel. Jannie Kloster har i rekordtempo nået langt ud over kanten med sine malerier - hun har gennemgået en ekstrem hurtig udvikling fra de første maleri til det, hun maler i dag. Hun har en utrolig kraft, styrke, positiv energi og humor, som hun elsker at give andre gennem sine malerier. 

Jannie Kloster 1951

Jannie Kloster er født i Danmark. Hun har dog boet i Kina fra 2005 –
2011 med sin mand, hvilket har haft stor indflydelse på hendes
kunstneriske virke. Hun var ny i kunstverdenen i Shanghai, men blev
meget hurtigt accepteret i kunstkredse. Hun overraskede alle med utrolig
energi, engagement og kreativitet.



Læs mere nederst på siden



Jean-Marc Lafon

Jean-Marc Lafon og Længslernes Billeder Jean-Marc Lafon maler en verden, der synes at befinde sig et næsten drømmeagtigt sted midt imellem fortidens udsagn og fremtidens uvished. Farven blå er den dominerende tilstand i malerierne, en farve der forener observationer fra den reelle verdens himmel og hav med den metafysiske verdens opfattelse af, at man i det blå kan opnå en tilstand af forklaring og indsigt. Samtidig har man fra jazz og blues udtrykket a blue feeling, der beskriver en stemning af melankolsk søgen efter en forståelse af livets nedture og en længsel efter at overvinde den blå følelse og stige op til et nyt liv. Lafons malerier er således både konkrete spejlinger af oplevelser i og med en natur, hvor havet og himlen spiller en dominerende rolle. I nogle billeder kan man se, hvordan havets brænding (det hvide i det blå) slår mod klippekystens bolværk i naturens kamp mellem vand og land. Man kan også se byagtige landskaber og huse, der svæver i et nærmest blåt abstrakt univers, og som synes enten af blive opslugt eller stige frem af noget tågeagtigt. Disen og vandet skaber og føder noget nyt samtidig med, at det konstant nedbryder fortidens symboler og bygninger. Lafon bygger som regel sine malerier op med tre lag eller zoner ovenover hinanden som med Middelalderens maleri før perspektivet blev det rigtige udtryk. Ofte optræder der krystalliske strukturer et sted i det midterste lag, som viser hen til den uorganiske natur (sten og klipper) og videre til et videnskabens geometriske former. Jean-Marc Lafon skaber illusioner af dybde og højde i sine billeder, hvorved der skabes et psykologisk rum med plads til fantasi og drømme. Lafons billeder er vandringer og øjet i en verden næsten uden for rækkevidde, der drager og lokker med både eventyr og mulighed for filosofisk forståelse gennem åbenhed og indsigt i naturens kræfter, der er uden for moral og tid. Kunstanmelder Erik Meistrup 

Jean-Marc Lafon 1951

Jean-Marc Lafon maler en verden, der synes at befinde sig et næsten
drømmeagtigt sted midt imellem fortidens udsagn og fremtidens uvished.
Hans malerier er både konkrete spejlinger af oplevelser i og med en
natur, hvor havet og himlen spiller en dominerende rolle. Lafon arbejder
med mixed media på lærred.



Læs mere nederst på siden



Jens Birkemose

Jens Birkemose, f. 1943, dansk maler og grafiker. Uddannet i klaver, komposition og musikteori på konservatoriet i København fra 1965, derefter kortvarige studier på kunstakademierne i Paris og København. Birkemose har arbejdet med det intime format, fx som forfatter til en række små surrealt-poetiske bøger, der med legende, erotisk associationsrigdom kombinerer tekst- og billedfragmenter. Men han har også udfoldet sig inden for de store formater, hvor han som maler dyrker en dekorativt betonet, abstrakt-ekspressionistisk stil. Tilfældighedsprincippet i musikken hos bl.a. John Cage har betydet meget for Birkemoses afprøvning af metoder og grænser i den maleriske proces. I en vigtig udstilling som Newton's Night på Ny Carlsberg Glyptotek i 1980 inddrog han tillige mail-art og collage og eksperimenterede med aura-effekten i genstande af bl.a. eksotisk herkomst. Til Handelshøjskolen i København udførte han 1989 en udsmykningsopgave. Birkemose har siden 1976 haft atelier i Paris og har fra 1980 udstillet som medlem af Decembristerne; i 1990 modtog han Eckersbergs Medalje. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og andre danske museer. Kilde: Gyldendals Den Store Danske

Jens Birkemose 1943

Jens Birkemose dyrker en abstrakt-ekspressionistisk stil.  Han har siden
1976 haft atelier i Paris og har fra 1980 udstillet som medlem af
Decembristerne. I 1990 modtog han Eckersbergs Medalje. Han er
repræsenteret på Statens Museum for Kunst og andre danske museer.



Læs mere nederst på siden



Jens Flemming Sørensen

Jens-Flemming Sørensen, f. 1933, dansk billedhugger; fra 1987 bosat i Pietrasanta i Italien. Sørensen, der er uddannet skrædder, begyndte som autodidakt maler, men opholdet på Eks-skolen førte ham hurtigt mod rumkunsten.

Læs mere nederst på siden

Jens-Flemming Sørensen, f. 1933, dansk billedhugger; fra 1987 bosat i Pietrasanta i Italien. Sørensen, der er uddannet skrædder, begyndte som autodidakt maler, men opholdet på Eks-skolen førte ham hurtigt mod rumkunsten. I 1966 var han medstifter af kunstnergruppen passpartout. Hans skulpturer fra 1960'erne har afsæt i den magiske realisme og kontrasterede organisk og arkitektonisk, flydende og fast, fx Som tiden i en drøm (1969, Nordjyllands Kunstmuseum). Hans virtuose beherskelse af materialer og hans værkers dekorative værdi har ført til en lang række udsmykningsopgaver i både Danmark og udlandet, fx Toftegårds Plads i København (1982), en fontæne til Carlsbergbryggeriernes hovedsæde, også i København (1998), og fontæner, skulpturer og relieffer til erhvervs- og boligbebyggelsen Tuborg Nord i Hellerup (2003).

Vis flere